Mærkesager

BÆREDYGTIGHED

Familie- og arbejdsliv

Pas på de små børn ved at passe på deres forældre

og hold på de erfarne medarbejdere.

Scroll ned og læs mere

Vækst og iværksætteri

Alle vinder, når iværksættere lykkes.

Scroll ned og læs mere

Energi og klima

Fra os til el i storbyerne

og fra sort til grøn energi.

Scroll ned og læs mere

Familie- og arbejdsliv

Livet består af forskellige faser med hver sine behov.

I begyndelsen og sidst i livet har vi brug for omsorg, støtte og pleje, mens vi midt i livet kan bidrage til vores fælles samfund.

Jeg vil arbejde for et samfund, der støtter op om de forskellige livsfaser, og et arbejdsmarked, der tager højde for den enkeltes alder, formåen og familiesituation.

Jeg vil arbejde for et samfund, hvor vi løbende finder den rette balance mellem familieliv og arbejdsliv.

Skærmbillede 2022-07-05 kl. 09.33_edited.jpg

Pas på de små børn ved at passe på deres forældre

Vi er hverken født ens eller med de samme vilkår, men vores evne til at klare os godt i livet grundlægges for os alle i de første tre leveår. Man kan sige, at fundamentet for et liv lægges i de første 1.000 dage. Det er i de år, at vores påvirkning af barnet har allerstørst virkning. Derfor skal vi interessere os for det lille barns liv. Ikke ved at diktere rigtig og forkert i privatlivet, men ved at støtte småbørnsforældre i at kunne være forældre i en travl tid.

Alt for mange børnefamilier er pressede, og mødre og fædre oplever på daglig basis at være nødsaget til at gå på kompromis enten på hjemmefronten, på arbejdspladsen eller begge steder. Overgangen fra barsel til fuldtidsarbejde er ofte brat, og forståelsen for småbørnsfamiliens situation kan ligge på et lille sted. Det skal vi ændre. I nogle faser har vi meget overskud, i andre har vi mindre. Vi skal skabe et arbejdsliv, der tager højde for de livsfaser, vi gennemlever.

Jeg foreslår:

Vi skal tilskynde en ændret kultur på arbejdspladser, hvor det er muligt og accepteret at gå ned i tid eller på anden måde arbejde mere fleksibelt i en periode uanset køn og branche. Man kan fx lade sig inspirere af Mærsks ”return to work”-politik, hvor de ansatte har mulighed for at arbejde 20 procent mindre til fuld løn i de første seks måneder efter endt barsel.
Vi skal indføre en obligatorisk familiesamtale med mødre og fædre efter endt barsel på alle arbejdspladser. Samtalen bruges til at tale balance mellem familie- og arbejdsliv i barnets tre første leveår. Faste hjemmearbejdsdage, fleksibel arbejdstid, nedsat tid, omsorgsdage, barns tredje sygedag er håndtag, der kan skrues på, men udgangspunktet er, at samtalen tilpasses den enkelte arbejdstager og arbejdsgiver.
Vi skal gøre op med lighedsprincippet om, at alle medarbejdere skal arbejde under samme vilkår og i stedet introducere periodiske livsfasetilpassede arbejdsforhold. Ved at give familieforøgelse opmærksomhed, anerkender vi, at fasen med små børn stiller nogle særlige krav til forældre, ligesom vi gør det accepteret, at denne livsfase kan være forbundet med lidt mindre acceleration i arbejdslivet. På den måde passer vi på de små børn ved at passe på deres forældre.

Hold på de erfarne medarbejdere

Vi mangler arbejdskraft i Danmark. Både det offentlige og det private erhvervsliv skriger på varme hænder og kloge hoveder. Alligevel gør vi kun i ringe grad brug af en voksende og herboende kilde til arbejdskraft; den mest erfarne del af arbejdsstyrken. Vi skal indrette arbejdsmarkedet, så der også i det sene arbejdsliv er plads til at finde den rette balance mellem arbejde og familie – uagtet af det måske i denne fase handler mere om børnebørn end egne børn.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har undersøgt, hvad der kan få de +50-årige til at blive længere på arbejdsmarkedet. Næsten halvdelen angav nedsættelse i tid som den væsentligste grund til at blive. Mindre fysisk og psykisk hårdt arbejde, flere seniordage, fleksibel arbejdstid og ledelsens anerkendelse blev angivet som andre væsentlige faktorer. En tredjedel af de ansatte over 50 år ønsker at blive så længe som muligt på arbejdsmarkedet.

For arbejdsgiverne kan det være dyrt at ansætte eller fastholde de mest erfarne medarbejdere. Ofte sættes der lighedstegn mellem et langt cv og en høj løn, og hvis den erfarne ingeniør skifter spor og søger job som vicevært, afvises hun eller han som overkvalificeret. Samtidig har mange arbejdspladser ikke tradition for at tilbyde ordninger, der gør det muligt at gå ned i tid i en gradvis overgang fra aktiv til otium.

Endelig har vi et pensionssystem, som er svært at gennemskue, og som ”straffer” erhvervsaktivitet ved at modregne det tjente i pensionen. Det kan ofte ikke betale sig i kroner og øre at arbejde, når først pensionsalderen er nået. Det stiller store krav til lysten, for de fleste af os går trods alt på arbejde mod betaling, og tiden bliver som bekendt ikke mindre værd med alderen.

Jeg foreslår:

Vi skal tale den erfarne arbejdskraft op som fortjent, og vi skal gøre op med en snæver forestilling om, at værdifuld arbejdskraft alene kommer på fuldtid.
Vi skal fremme fleksibilitet i ansættelsen af de mest erfarne medarbejdere. Det skal være naturligt og udbredt med årlige medarbejdersamtaler om ønsker til arbejdslivet, når vi runder 60 år og gerne før.
Vi skal indføre nul modregning i pensionen for erhvervsaktive. Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde.
Vi skal undersøge fordelene ved en gradvis reduktion i skattetrækprocenten for den ældste del af arbejdsstyrken. Tanken er, at en erfaren medarbejder kan gå ned i timer og løn, men bevare et tilfredsstillende netto lønniveau ved at betale gradvist mindre i skat med alderen.

Vi skal skabe et arbejdsmarked, hvor det giver mening for alle parter, at vi arbejder længst muligt. Et arbejdsmarked, hvor der er plads til den rette balance mellem arbejdsliv og fritid også sent i livet. Et arbejdsmarked, hvor vi kan forblive en del af et af de mest centrale fællesskaber i vores liv, selv om det ikke længere er på fuldtid.

Vækst og iværksætteri

Vi er veluddannede i Danmark, og vores evne til at opfinde, udvikle og skalere er en af vores vigtigste kilder til både jobs og værdiskabelse.

Vi er afhængige af, at der er mennesker, der får en god idé og har modet til at forfølge den.

Derfor skal vi motivere risikovillighed og belønne innovative ildsjæle, så de ikke brænder ud i forsøget på at realisere deres iværksætterdrømme. Det gør vi ved at have øje for, at iværksættere er mennesker som alle andre, og ved at insistere på, at balancen mellem arbejdsliv og familieliv selvfølgelig også skal være iværksætteren forundt.

Alle vinder, når iværksættere lykkes

Iværksætteren kan se ud på mange måder; det kan være den studerende, der gør en opgave til en levevej, det kan være forskeren, der får øje på en forretningside, og det kan være lønmodtageren, der ønsker et andet arbejdsliv. Ens for dem er, at de løber en personlig risiko ved at gå efter deres drøm.

Livet som iværksætter betyder for langt de fleste år med mange arbejdstimer, mindre løn og manglende sikkerhed. Det er forventeligt, men vi har vænnet os til en usund fortælling om, at iværksætteren sætter alt ind på sin forretningside og slider sig selv op i forsøget på at realisere den. Det er på tide, at vi gør op med den fortælling. Den næste generation af iværksættere vil ikke nøjes med et liv i ubalance. De ønsker at være både iværksættere og familiemennesker, og det er vel egentlig rimeligt nok.

Vi skal fjerne de unødige bump på iværksætterens vej. Særligt i den svære opstart. Vi skal gøre det enkelt og overskueligt at starte og udvikle en virksomhed. Vi skal lette adgangen til risikovillig kapital. Og vi skal gøre det muligt at tiltrække nødvendigt talent til at udvikle og drive nye virksomheder, så stifteren ikke ender med at arbejde sig selv og sin familie i stykker.

I bund og grund skal vi stræbe efter at gøre det lige så attraktivt at blive iværksætter som at blive lønmodtager. Lige så oplagt at blive ansat i en nystartet virksomhed som at tage et job i en veletableret virksomhed eller det offentlige. Iværksætteri skal være for alle uanset køn, alder og baggrund.

Vi skal belønne det personlige initiativ og gøre det attraktivt at gå iværksættervejen. Det er ikke bare rimeligt, det er også nødvendigt, hvis vi ønsker en fremtid bygget på grønne og nyskabende virksomheder.

Jeg foreslår:

Lavere beskatning på iværksætteres løn i selskabets første fem leveår. Vi skal bakke op om og investere i de mennesker, som har modet til at starte en virksomhed. Det er en gevinst for alle, hver gang en nystartet virksomhed lykkes og genererer nye arbejdspladser, værdiskabelse og eksport.
Ansættelse af medarbejdere under samme beskatningsvilkår som forskerskatteordningen. Iværksættere skal have adgang til at ansætte medarbejdere, der allerede er ansat herhjemme og uden hensyn til etnicitet, med samme beskatning, som findes under forskerskatteordningen.
Skattefri medarbejderaktier de første fem år af et selskabs levetid. Iværksættere har brug for at kunne tiltrække videnstung og erfaren arbejdskraft og dermed øge sandsynligheden for succes med virksomheden og familielivet.
Markant nedsættelse af aktieindkomstskatten og tilsvarende forøgelse af progressionsgrænsen. På nuværende tidspunkt er progressionsgrænsen for aktieindkomst 57.200 kr. for enkeltpersoner og det dobbelte (114.400 kr.) for ægtepar. Aktieindkomstskatten er i dette tilfælde 27 % – alle beløb over denne grænse beskattes med 42 %.
Opgør med aktiesparekontoen og markant højere loft for den nye aktieindkomstskat. Aktiesparekontoen er indført for at øge privates interesse i investeringer i noterede selskaber. På nuværende tidspunkt beskattes afkastet med 17 % mod den normale aktieindkomstskat på 27 %.

Vi skal skabe et samfund, hvor vi kan give noget til det store fællesskab uden at gå på kompromis med det lille. Vi har brug for iværksættere, lad os lette valget og øge sandsynligheden for succes for mennesker med gode ideer og mod til at gå efter dem. Fordi vi alle vinder, når iværksættere lykkes.

Energi og klima

Vores klima er under pres, og behovet for at gå fra fossile brændsler til grønne energikilder har aldrig været mere presserende. Vores chance for at bremse de katastrofale klimaændringer er lige nu. Vi skal udforske og overveje alle tænkelige veje til bæredygtige energikilder, og vi skal belønne grønne løsninger i erhvervslivet. Fremtiden afgøres nu – lad os gøre det til én, vi kan være bekendt at give videre til vores børn og vores børns børn.

Fra os til el i storbyerne

Der bor godt to mio. danskere i landets fem største byer; København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. For de fleste er trafikale udfordringer og forurening en del af hverdagen. Koncentrationen af mennesker, arbejdspladser og transport skaber en række udfordringer.

På cykelstien er der i stigende grad trængsel på grund af mængden og variationen af bløde trafikanter; fra gammeldags cyklister og brede kassevogne til hurtige elcykler og løbehjul. På vejene holder beboere, pendlere og leverandører i kø eller oser endeløst rundt efter ledige p-pladser. Færre p-pladser og forslag om fartgrænser på helt ned til 30 km/t gør det ikke bedre.

Vores behov for at flytte os selv eller varer fra a til b bliver ikke mindre, men vi kan ændre transportformen. Vi skal gøre det attraktivt at transportere os grønt. Cyklen er oplagt, og cykelstierne skal naturligvis følge med tiden og de nye transportformer, så de er trygge og sikre for alle. Det skal være muligt at overhale en kassecykel, det siger sig selv. Pendlere skal let kunne parkere uden for byen og sparre tid ved at tage metro eller letbane ind til centrum. Lastbiler skal aflæsse på lagre uden for byen, hvor levering til indre by samles og fragtes via elbiler. Virksomheden City Logistics har vist, at det kan lade sig gøre – lad os inspirere af de gode erfaringer.

Vi holder ikke op med at være i bevægelse, men vi kan vælge at bevæge os i en grønnere retning.

Jeg foreslår:

Vi skal skabe plads til, at alle cyklister kan færdes trygt på cykelstierne.
Vi skal gøre det nemt for pendlere at parkere bilen ved indfaldsveje og hoppe på metro eller letbane til centrum.
Vi skal minimere tiden, der bruges på at finde en p-plads ved at sikre pladser til bl.a. håndværkere og hjemmepleje.
Vi skal sikre alle beboere i storbyer en p-plads til egen bil.
Vi skal sikre CO2-neutral varelevering i storbyer ved at oprette lagre uden for byerne, hvor lastbiler aflæsser, og levering til byerne samles og fragtes grønt.
Vi skal skabe bedre byliv, hvor transport hverken sker med eget eller andres liv som indsats.

Vejtransport står for en femtedel af CO2-emissioner i EU, og biler er storforurenere.

Hvis vi skal nå vores klimamål, skal vi reducere emissioner fra transport med 90 %. Storbyerne er et effektivt sted at sætte ind, og hvis vi gør det smart, kan vi ikke bare nedbringe udledninger, men også forbedre livskvaliteten for beboere og arbejdende i byerne. Vi skal gå fra os til el i storbyerne.

Fra sort til grøn energi

Fossile brændsler er fortsat verdens foretrukne energikilde, og overgangen til vedvarende energi kræver ikke bare vilje, men også åbenhed, motivation og innovation. Vi har brug for alle gode kræfter, hvis vi skal lykkes med at omstille verdens energiforbrug fra sort til grønt.

Innovative kræfter har allerede resulteret i sol-, vind- og havenergi, og vi er Danmark oppe på, at mere end 30 % af vores energi er vedvarende. Det går den rigtige vej, men det går for langsomt. Særligt hvis vi kigger globalt. Derfor skal vi blive ved med at udforske nye veje til grøn energi.

Moderne kernekraft er en af de veje, som vi ikke må udelukke på basis af tidligere tiders manglende sikkerhed. Kernekraft anno 2022 er langt sikrere, efterlader mindre affald, er billigere, kan ikke nedsmelte og udleder ingen drivhusgasser. Den danske virksomhed Seaborg Technology er med helt fremme, når det gælder 4. generations kernekraft baseret på smeltet salt-reaktorer.

Hvis vi kunne klare den grønne omstilling med sol-, vind- og havenergi alene, var der ingen grund til at tænke i nye løsninger. Men vi har brug for løsninger af enhver art, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Det kan være kernekraft, og det kan være løsninger, vi endnu ikke kender.

Jeg foreslår:

Vi skal motivere grønt iværksætteri gennem særligt fordelagtige rammebetingelser, fx gennem mindre administration, adgang til risikovillig kapital trods lange udsigter til afkast, investering af op til 20 % af private pensionsmidler i unoterede selskaber, fradragsmuligheder ved tab samt adgang til videnstunge medarbejdere.
Vi skal stille os åbent over for nye former for vedvarende energi, herunder fjerde generations kernekraft. Alle grønne energikilder skal udforskes.
Vi skal belønne grønt iværksætteri ved at lade en større andel af fortjenesten tilfalde dem, der har løbet risikoen. Hver grøn iværksættersucces er en billet på vejen mod en bæredygtig fremtid.

Det skal kunne betale sig at tænke grønt som borger og som virksomhed, og vi skal kunne tale åbent og fordomsfrit om alle tilgængelige energikilder; vind, sol, hav, kernekraft og andre former for vedvarende energi. Vi har brug for en stabil grøn energiforsyning – nu mere end nogensinde.